Alle hjemmebesøg inkluderer kørsel (op til 40 km fra Kgs. Lyngby) og opfølgning. Yderligere kørsel kan aftales. Consultations are also offered in English.
At føde et barn er en livsomvæltende oplevelse – både fysisk og følelsesmæssigt. Som doula skaber jeg et trygt rum, hvor I føler jer set, hørt og støttet.
Med baggrund som sygeplejerske, sundhedsplejerske og IBCLC-ammekonsulent får I både hjerte og høj faglighed med i fødselsrummet.
FØR FØDSLEN – VI FORBEREDER JER SAMMEN
Vi mødes flere gange op til fødslen. Vi taler om jeres ønsker, bekymringer og drømme og forbereder jer på fødslen og det første møde med jeres barn.
Er I to, hjælper jeg partneren med at finde sin rolle. Som solomor har du mig som fast støtte.
UNDER FØDSLEN – JEG ER MED HELE VEJEN
Fra to uger før termin er jeg til rådighed døgnet rundt. Jeg deltager fra aktiv fødsel og frem og støtter med ro, nærvær og faglige metoder som:
EFTER FØDSLEN – STØTTE I DET NYE LIV
Når barnet er født, besøger jeg jer hjemme og hjælper med amning, spørgsmål og tryg landing i det nye. Som IBCLC-ammekonsulent tilbyder jeg professionel ammevejledning.
Flere og flere familier – både par og solomødre – vælger at have en Doula med til fødslen. En Doula tilbyder kontinuerlig støtte før, under og efter fødslen og skaber tryghed, nærvær og overblik i en tid, der ofte kan være overvældende.
En Doula erstatter ikke en jordemoder, men fungerer som en omsorgsfuld støtteperson, der har tid til netop dét, sundhedspersonalet i dag ofte ikke kan prioritere: at være til stede – hele vejen. Med ro, faglighed og nærvær er Doulaen familiens fortrolige støtte, der hjælper med at skabe de bedst mulige rammer for en tryg og positiv fødselsoplevelse.
At have en Doula med til fødslen gør en reel forskel – det viser både forskning og mange års erfaring:
FÆRRE KEJSERSNIT
Med en Doula ved sin side reduceres risikoen for kejsersnit med op til 50 %.
MINDRE BEHOV FOR SMERTELINDRING
Forbruget af medicinsk smertelindring falder med op til 30 %, hvilket kan have positiv indflydelse på, hvor hurtigt mælken løber til efter fødslen.
MINDRE MEDICINSK INDGRIBEN
Behovet for ve-stimulerende medicin falder med ca. 40 %, og det kan også understøtte en bedre start på amningen.
KORTERE FØDSLER
Fødselsforløbet forkortes i gennemsnit med 25 % – og det kan mærkes både fysisk og mentalt.
Tallene stammer fra bogen “Mothering the Mother – How a Doula Can Help You Have a Shorter, Easier, and Healthier Birth” af Klaus & Marshall (1993).
Inden et forløb aftales, anbefales at booke en forsamtale hvor vi møder hinanden og mærker om der er gensidig god kemi og samme forventninger.
Tillæg ved fødsel over 10 timer – kr 1000,-/pr påbegyndt time.
2 GRAVIDITETSBESØG (90 MIN + KØRSEL)
TERAPI & TEKNIKKER
Altid tilbud om NADA-øreakupunktur, Rebozo-massage, akupressur og Meyermetoden
FØDSELSFORBEREDELSE & FØDSELSBREV
Fødselssamtale med gennemgang af detaljer og udformning af jeres fødselsbrev
TILSTEDEVÆRELSE VED FØDSLEN
Fra aktiv fødsel til barnet er født (jeg kan dokumentere med billeder/video efter ønske)
ÅBENT KALD
Uge 38–42 (mulighed for at tilføje uge 37 mod ekstra betaling)
AMME – OG BARSELSBESØG
2 timer efter fødslen inkl. journalføring og kørsel
Laura aflæste mig ret hurtigt psykologisk, og var god til at lytte og guide mig frem til de ønsker jeg havde for min kommende fødsel. Laura lod mig ikke blive alene med mine tanker, hun sparede med mig og dæmpede mine bekymringer omkring fødslen og mit kommende forældreskab. Det vigtige for mig var egentlig at Laura hjalp mig igennem i mit tempo og jeg på den måde i mit tempo begyndte at kunne forholde mig til fødslen.
Jeg havde en lang og hård fødsel, hele 15 timer med 4 forskellige jordemødre, og til sidst endte det i et akut kejsersnit. Laura var holdepunktet under hele min fødsel. Laura var der for mig, og da lægen sagde at det blev kejsersnit var hun der med det samme til at ”passe på mig”. Jeg var SÅ bange under kejsersnittet, men Laura var der til at holde mig i hånden, og hun fik fortalt lægerne at jeg var oprigtig bange for at være der. Laura fik alle på operationsstuen til at lytte og forstå og se mig som en kommende mor, i frygt og angst.
Laura er stadig en del af mit og min skønne datters liv. Fordelen ved at have Laura som doula er at hun også er sundhedsplejerske. At blive solomor er hårdt, men Laura står stadig klar til at hjælpe os, men nu som min privat sundhedsplejerske.
Det særlige ved Laura er at man får meget mere end man betaler for, man får et menneske som oprigtigt er interesseret i en ’som menneske’ og som hjælper igennem hele forløbet. Prisen for Laura er ca. det samme som en barnevogn, og der hersker ingen tvivl om, at jeg hellere ville undvære min barnevogn, end at jeg ville have undværet Laura i mit liv.
Læs mere om Carinas valg om privat fødselshjælp i artiklen ‘Flere forældre køber ekstra tryghed’ fra Berlingske af 12 oktober 2024 her
Jeg er uddannet ammekonsulent hos Kompetencecenter for Amning i Danmark. Uddannelsen kombinerer teoretisk viden og praktisk erfaring, og for at blive IBCLC-certificeret (International Board Certified Lactation Consultant), har jeg gennemført over 1000 timers ammevejledning i praksis samt 95 timers specialiseret uddannelse. Certificeringen er internationalt anerkendt og skal fornyes hvert femte år – en garanti for, at min viden altid er opdateret og fagligt funderet.
Som privat ammekonsulent er det afgørende at kunne tilbyde noget ekstra. Jeg lægger stor vægt på det relationelle arbejde og gør mig umage for at skabe en tryg og nærværende stemning – både for mor og far eller partner. Når jeg siger “tak for nu”, er det vigtigt for mig, at familien føler sig styrket og godt støttet videre i deres rejse.
Det er især familiens feedback, der betyder mest for mig. Deres oplevelse af at blive set, hørt og forstået er kernen i mit arbejde. Jeg bruger mine terapeutiske kompetencer til at møde jer præcis dér, hvor I er – og hjælpe jer til at finde ro, overskud og tro på egne evner som forældre.
I Lauras Babyunivers er det ikke kun mor, der er i centrum – hele familien bliver inddraget. Jeg arbejder altid i øjenhøjde, og beslutninger tages i fællesskab. Målet er, at I som forældre føler jer styrkede, oplyste og i stand til at træffe de valg, der passer bedst til jeres barn og jeres hverdag.
| Cookie | Varighed | Beskrivelse |
|---|---|---|
| cookielawinfo-checkbox-analytics | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Analytics". |
| cookielawinfo-checkbox-functional | 11 months | The cookie is set by GDPR cookie consent to record the user consent for the cookies in the category "Functional". |
| cookielawinfo-checkbox-necessary | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookies is used to store the user consent for the cookies in the category "Necessary". |
| cookielawinfo-checkbox-others | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Other. |
| cookielawinfo-checkbox-performance | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Performance". |
| viewed_cookie_policy | 11 months | The cookie is set by the GDPR Cookie Consent plugin and is used to store whether or not user has consented to the use of cookies. It does not store any personal data. |