Alle hjemmebesøg inkluderer kørsel (op til 40 km fra Kgs. Lyngby) og opfølgning. Yderligere kørsel kan aftales. Consultations are also offered in English.

Online ammekursus til far

Amning er også en holdsport – far er en vigtig spiller

Dette online ammekursus er skræddersyet til fædre og udviklet i tæt samarbejde med nybagte fædre, der ved, hvad der virkelig gør en forskel. Kurset giver dig som kommende far den nødvendige viden og praktiske redskaber til at støtte amningen på en måde, der faktisk hjælper.

HVORFOR SKAL FÆDRE LÆRE OM AMNING
Din rolle er vigtig – og det viser forskningen også. Undersøgelser dokumenterer, at mødre, hvis partner får bare kort undervisning, har større succes med at amme og ammer i længere tid.

Din støtte betyder noget – både for mor og barn. Derfor er kurset skabt, så du føler dig godt klædt på til at støtte både praktisk og følelsesmæssigt, når baby er kommet til verden.

AT VÆRE FAR I DAG
I dag ønsker mange fædre at være aktive og nærværende fra begyndelsen – også når det gælder amningen. Det er ikke længere tabu at engagere sig i den del af forældreskabet. Tværtimod. Din opbakning kan gøre en stor forskel for både baby og mor – og give jer alle en bedre start.

hvem er kurset for?

Kurset er for kommende fædre og deres partnere, uanset om I venter jeres første barn eller har erfaring i forvejen. Det henvender sig også til fædre, hvis partner har haft eller frygter en svær ammestart, og til mænd, der gerne vil være velforberedte og støttende i den første tid med barnet.

HVAD FÅR du UD AF KURSET

Kurset varer 1 time og kan ses online, når det passer dig. Det bygger på opdateret og evidensbaseret viden, formidlet jordnært og letforståeligt.
Du behøver ingen forudgående kendskab – vi starter helt fra bunden, så alle kan være med.

FORDELE VED AT DELTAGE

Kurset hjælper dig med at forstå amningens grundprincipper og din rolle som støtte. Du får redskaber, der skaber tryghed og ro omkring amningen, styrker samarbejdet som forældre og giver dig en større følelse af at være med fra starten.

KÆMPE anbefaling af ammekursus til far!

Den time gav så mange gode informationer og viden. Den viden er jeg som far dybt taknemmelig for at have fået med inden babyen kommer. Især ammeetableringen, hvor meget det rent faktisk kræver og hvad jeg som far kan være behjælpelig med – og lige så meget de uundværlige råd om babypleje. Jeg føler mig rigtig godt klædt på og føler at jeg har fået en bedre og mere bred viden end den vi har kunne få fra sygehuset. Alt i alt, verdens bedste gave at få som kommende far, især når man ønsker at hjælpe sin partner med at få amningen op at køre – og komme godt fra start med et lille nyt liv.

― Mads ―

Pris

Pris: 75,- kr.

Varighed: 1 time. Efterfølgende har du evig adgang til kurset.

Ønsker du en udvidet udgave af Ammekurset kan du læse mere her

Ønsker I at jeg skal stå klar til at give jer ammehjælp efter fødslen, så læs mere om min ammepakke her

På dette live online ammekursus får du viden om:

  • Når baby møder brystet første gang efter fødslen – The magic hour
  • Hud mod hud og dens betydning for den nyfødte – også hos far
  • Før mælken kommer møder mor Baby Blues
  • Hvornår ved I at baby får noget mælk fra brystet
  • Hvordan aflæser man at baby er i trivsel og får mad nok
  • Hvordan man kan se når baby er sulten/mæt
  • Hvad betyder sår og revner på brystvorterne og hvorfor kommer de
  • Sådan ser du om baby har god eller dårlig sutteteknik på brystet
  • Hvordan du kan hjælpe mor med flere forskellige ammestillinger og lejring af baby
  • Brug af sut og hvornår
  • Hvorfor baby kan lide at blive svøbt stramt
  • Baby og hudpleje

Om Laura

certificeret IBCLC

Jeg er uddannet ammekonsulent hos Kompetencecenter for Amning i Danmark. Uddannelsen kombinerer teoretisk viden og praktisk erfaring, og for at blive IBCLC-certificeret (International Board Certified Lactation Consultant), har jeg gennemført over 1000 timers ammevejledning i praksis samt 95 timers specialiseret uddannelse. Certificeringen er internationalt anerkendt og skal fornyes hvert femte år – en garanti for, at min viden altid er opdateret og fagligt funderet.

Som privat ammekonsulent er det afgørende at kunne tilbyde noget ekstra. Jeg lægger stor vægt på det relationelle arbejde og gør mig umage for at skabe en tryg og nærværende stemning – både for mor og far eller partner. Når jeg siger “tak for nu”, er det vigtigt for mig, at familien føler sig styrket og godt støttet videre i deres rejse.

Det er især familiens feedback, der betyder mest for mig. Deres oplevelse af at blive set, hørt og forstået er kernen i mit arbejde. Jeg bruger mine terapeutiske kompetencer til at møde jer præcis dér, hvor I er – og hjælpe jer til at finde ro, overskud og tro på egne evner som forældre.

I Lauras Babyunivers er det ikke kun mor, der er i centrum – hele familien bliver inddraget. Jeg arbejder altid i øjenhøjde, og beslutninger tages i fællesskab. Målet er, at I som forældre føler jer styrkede, oplyste og i stand til at træffe de valg, der passer bedst til jeres barn og jeres hverdag.