Alle hjemmebesøg inkluderer kørsel (op til 40 km fra Kgs. Lyngby) og opfølgning. Yderligere kørsel kan aftales. Consultations are also offered in English.

Online konsultation

telefonisk eller via Zoom

Bor du uden for min kørselsafstand – eller ønsker du blot rådgivning hjemmefra? Så har du mulighed for at booke en online konsultation, enten som telefonopkald, FaceTime eller Zoom-møde.

Online vejledning er en fleksibel og tryg løsning, hvor vi sammen kan gå i dybden med de udfordringer, du og dit barn står overfor – uanset hvor i landet du bor.

HVAD KAN VI TALE OM?
Online konsultationer er velegnede til mange emner – blandt andet:

  • Amning og flaskegivning
  • Søvn og døgnrytme
  • Kost og overgange til fast føde
  • Motorisk udvikling
  • Barnets generelle udvikling
  • Overstimulering og uro
  • Brug og afvænning af sut
  • Bleafvænning
  • Søskendereaktioner
  • Opdragelse og grænsesætning
    … og meget mere.
  • 30 minutters vejledning 395,-
  • 60 minutters vejledning 595,-

    Halv pris

Hvis du ikke kan finde en tid i mit bookingssystem – så kontakt mig på tlf.: 26 80 98 79 – så opretter jeg en tid der passer jer.

Kæmpe anbefaling!!

Jeg bookede en telefonkonsultation med Laura, fordi jeg manglede et sidste perspektiv på vores situation med massive mængder af gylp.

Vores dreng er 8 måneder, har gylpet hele sit liv og gylper stadig efter mad-opstart. Ikke som i “alle babyer gylper”, men som i SØER af gylp, utallige tøjskift og gulvvask  konstant. If you know, you know!

Egen læge, børnelæge, offentlige sundhedsplejersker, en anden ammevejleder, kiropraktor, osteopat – masser af gode råd – intet der virkede ordentligt!

Laura satte sig vanvittig godt ind i vores situation

Både vores drengs og faktisk også vores piges fra dengang, hun gylpede. Hun spurgte til ting, som jeg ikke anede kunne have en relation til de store mængder gylp. Hun tog sig virkelig god tid!

Men vigtigst af alt så kom hun med en masse gode råd og særligt ét råd, som kunne hjælpe os. Nu er det 10 dage siden vi talte sammen, og jeg kan tælle én dag, hvor jeg har skiftet tøj pga. gylp.

Om Laura

certificeret IBCLC

Jeg er uddannet ammekonsulent hos Kompetencecenter for Amning i Danmark. Uddannelsen kombinerer teoretisk viden og praktisk erfaring, og for at blive IBCLC-certificeret (International Board Certified Lactation Consultant), har jeg gennemført over 1000 timers ammevejledning i praksis samt 95 timers specialiseret uddannelse. Certificeringen er internationalt anerkendt og skal fornyes hvert femte år – en garanti for, at min viden altid er opdateret og fagligt funderet.

Som privat ammekonsulent er det afgørende at kunne tilbyde noget ekstra. Jeg lægger stor vægt på det relationelle arbejde og gør mig umage for at skabe en tryg og nærværende stemning – både for mor og far eller partner. Når jeg siger “tak for nu”, er det vigtigt for mig, at familien føler sig styrket og godt støttet videre i deres rejse.

Det er især familiens feedback, der betyder mest for mig. Deres oplevelse af at blive set, hørt og forstået er kernen i mit arbejde. Jeg bruger mine terapeutiske kompetencer til at møde jer præcis dér, hvor I er – og hjælpe jer til at finde ro, overskud og tro på egne evner som forældre.

I Lauras Babyunivers er det ikke kun mor, der er i centrum – hele familien bliver inddraget. Jeg arbejder altid i øjenhøjde, og beslutninger tages i fællesskab. Målet er, at I som forældre føler jer styrkede, oplyste og i stand til at træffe de valg, der passer bedst til jeres barn og jeres hverdag.